I 2025 står vi over for hidtil usete udfordringer med digital overvågning og cybertrusler. Nye undersøgelser viser, at over 70% af danskerne har oplevet forsøg på digital svindel det seneste år, og metoderne bliver stadig mere sofistikerede. Det er derfor vigtigere end nogensinde at beskytte både din lokation og digitale identitet.
Hvad er chatkontrol?
EU-kommissionen introducerede i 2022 et forslag til en forordning mod seksuelt misbrug af børn (ofte kaldet "Chatkontrol") med det formål at styrke bekæmpelsen af online overgreb. Ifølge forslaget skal digitale tjenester opdage, indberette og fjerne både kendt og ukendt materiale med seksuelt misbrug af børn samt forsøg på grooming af mindreårige. Ideelt skal det fælles EU-regelsæt sikre, at platforme hjælper med at stoppe udbredelsen af overgrebsmateriale. Også danske politikere og børneorganisationer anerkender, at seksuelle overgreb mod børn er et voksende problem.
Hvad indebærer forslaget?
Forslaget vil medføre, at alle beskeder, billeder og filer i private chat-tjenester automatisk skal scannes for krænkende indhold på brugerens egen enhed, inden indholdet sendes eller krypteres. EU-kommissionen beskriver det som et påbud til platforme om at scanne private beskeder for materiale med seksuelt misbrug af børn på brugerens enhed. Det betyder, at alle kommunikationstjenester, også stærkt krypterede apps som WhatsApp og Signal, rammes. Ifølge websitet FightChatControl vil enhver privat besked, ethvert foto og enhver fil automatisk blive scannet uden tilladelse eller mistanke, hvilket udgør masseovervågning af alle EU's borgere. Hvis forordningen vedtages, vil medlemslandene få op til 24 måneder til at gennemføre den i national ret.
Debatten i Danmark
I Danmark har det udløst en livlig debat. Regeringen under det danske EU-formandskab har arbejdet på et kompromisforslag, som efter sigende begrænser omfanget. Ifølge Børns Vilkårs direktør vil det kun omfatte udvalgte tjenester og specifikt indhold i en begrænset periode. Men kritikere advarer bredt. En alliance af danske organisationer, herunder IDA, Teleindustrien og it-tænketanken Justitia, har sendt et åbent brev til Justitsministeren med krav om at stemme nej til forslaget. De kalder forordningen ekstremt vidtgående og mener, at den i praksis betyder totalovervågning af alle europæiske borgere. Eksperter bemærker også, at alle former for digital kommunikation vil være omfattet – ikke kun beskeder på sociale medier, men også SMS, e-mail og telefonopkald.
Dansk Folkeparti har foreslået – og senere droppet – et beslutningsforslag om, at Danmark aktivt skal arbejde imod Chatkontrol. Partiet advarer om, at forslaget indebærer generel overvågning og screening af borgernes digitale kommunikation, og at alle tjenester pålægges at scanne alt indhold for ulovligt materiale. De henviser til Danmarks grundlov (§72), som kun tillader efterforskning af private papirer og samtaler med dommerkendelse – en garanti, som Chatkontrol ifølge dem omgår.
Konsekvenser for privatliv og it-sikkerhed
Kritikere frygter, at Chatkontrol underminerer både privatliv og sikkerhed. Hvis man kræver scanning før kryptering, vil det i praksis kræve, at krypteringen brydes med bagdøre. Eksperter påpeger, at man teknisk set ikke kan gennemføre forslaget uden at åbne sådanne bagdøre – og at de let kan misbruges.
Flere organisationer advarer også om fejl og retssikkerhed. En automatisk scanner kan aldrig være 100 % præcis, og kampagne-sider som FightChatControl peger på, at selv uskyldige feriebilleder kan fejltolkes som ulovligt materiale. Det kan føre til fejlagtige mistanker mod uskyldige borgere. Eksperter advarer desuden mod, at EU-lovgivningen ikke gælder for politikere på samme måde som for borgere, hvilket kan skabe yderligere mistillid.
Hvad kan du som dansker gøre?
Som borger kan du engagere dig på flere måder. Du kan støtte borgerforslag som "Nej til EU's masseovervågning", som allerede har fået titusinder af støtter, og som har bragt emnet til debat i Folketinget. Du kan skrive til dine politikere, både i Danmark og i EU, og give din mening til kende. Internationale kampagner som StopChatControl.eu giver værktøjer til at kontakte beslutningstagere. Du kan også bruge sociale medier til at dele viden og deltage i debatten under hashtags som #ChatControl og #StopScanningMe.
Endelig kan du beskytte dig teknisk. Brug kommunikationstjenester med stærk kryptering, og vær bevidst om, hvilke data du deler. Privatliv og ytringsfrihed er grundlæggende rettigheder, der kræver vedvarende opmærksomhed og engagement fra os alle.
Konklusion
EU's forslag om Chatkontrol har et legitimt mål: at beskytte børn mod overgreb. Men mange danske eksperter og organisationer advarer om, at midlet kan true fundamentale rettigheder. Hvis privat kommunikation ikke længere er privat, står vi overfor en ny virkelighed, hvor tilliden til digitale platforme svækkes. Som borgere bør vi kræve løsninger, der beskytter både sikkerhed og frihed.